Om bi- og hvepsestik
Forhandlere
Forside
  Hjælp, endnu en hvepsesæson… 
I starten af sæsonen maj til september har arbejderhvepsene travlt med at bygge hvepseboet op og er ikke til den store gene for os mennesker. Efterhånden som hvepseboet er færdigbygget, bliver de arbejdsløse. De flyver derfor rundt for at finde næring til dem selv, i form af søde sager. I denne periode, sensommeren oplever vi mennesker, hvepsene som meget nærgående. De er overalt, i haven, på stranden, i skoven, indenfor, udenfor. Ja, bagerens vindue med søde sager summer af sultne hvepse. De finder hurtigt vej til vores mad og drikke. Hvis ikke man passer på, kan man nemt komme til at klemme en af de stribede og herved udløse deres forsvarsmekanisme.  
Av… Et stik der svier og smerter…

Bier og hvepse forsvarer sig bare 
Bier og hvepse bruger deres stikkebrod som led i deres forsvar. Når insekterne stikker, pumpes gift ud af brodden og ind i huden. Stikkene er altid ubehagelige og medfører efter nogle få minutter til flere timer hævelse, rødmen, smerte og hud irritation samt kløen i op til en uges tid. Flere stik, eller et enkelt stik for en allergiker, kan medføre farligere tilstande som anafylaktisk chok med symptomer som opsvulmning af tungen, blodtryksfald, åndedrætsbesvær, mavesmerter, nældefeber, opkastning og diarré.  

Bigift indeholder en sammensætning af syreholdige væsker, der bl.a. indeholder histamin og mellitin samt enzymer der forstærker giftens virkning. Giften øger blodgennemstrømning til stiksåret og opløser de røde blodlegemer som fører til smerter og rødfarvning af stiksåret. Bier er i stand til at angribe i flok, der kan forfølge deres offer og give den angrebne op til en snes stik. Gedehamsens gift er basisk og indeholder mere histamin end biens gift samt serotonin, der ikke findes i biens gift, og giften er så kraftig, at det kan være livsfarligt for småbørn i 4-5 års alderen at blive stukket.

 

Hvor mange bier og hvepse findes der? 
Af årevingede insekter med giftbrod findes der i Danmark omkring 250 forskellige slags bier, 20 forskellige arter af humlebier og mellem 4.000 og 5.000 forskellige hvepsetyper, hvoraf en halv snes gedehamse samt snyltehvepse og vejhvepse er i besiddelse af en giftbrod.  
I Danmark er der hvert år omkring ½ mio. mennesker der bliver stukket af bier og hvepse. Mange flere lever med frygten for at blive stukket. Ca. 10.000 får en allergisk reaktion og har behov for at søge lægehjælp. Der er i gennemsnit 2 der dør om året i forbindelse med stik fra bier og hvepse. 

Behandling af bi- og hvepsestik 

Bee-Patch® plaster Trækker effektivt giften ud af huden 
Sukker Trækker effektivt giften ud af huden,
men kan tiltrække andre hvepse 
Antihistaminer Nedsætter giftens virkning i kroppen 
Hydrocortisoner Nedsætter den lokale reaktion af giften
Lokalbedøvende cremer Nedsætter smerten
Giftsuger Trækker giften ud af huden, men medfører mekanisk smerte
Is / kølende omslag Nedsætter smerten omkring stikstedet
   
   
   
 
Forside | Om Bee-Patch | Kontakt
Copyright Bee-Patch 2008 | VIAH